Den følelse vi får, når vi færdes i naturen, kan være helt ubeskrivelig. Og Nordjyllands helt unikke barske og rå landskaber, blæsten og de store vidder kan let få os mennesker til at føle os små, og det skader i virkeligheden måske slet ikke.
Vi har alle fra tid til anden brug for at koble fra og få fred fra en travl hverdag med faste rammer, job og mange gøremål. Og det er præcis det, naturen kan. Altså få os til at sænke skuldrene, slappe af og få hjernen og kroppen i frigear, alt imens kroppen er dejlig aktiv.
Alt det ved vi hos Naturting, og vi ved også, at glæden og oplevelsen ved at opholde sig i naturen bliver langt større, hvis man er rigtigt klædt på. Hos Naturting finder du alt hvad du behøver til mænd og kvinder.
Uanset om din vandretur tager en time eller måske flere dage med overnatning undervejs, så vil vi gerne hjælpe dig med råd og vejledning. Både når det kommer til valg af rute, påklædning og udstyr.
Vi åbnede Naturting 11. april 2022 og har fysisk forretning lige midt i Hanherreds skønne natur med Bulbjerg, Svinkløv, Slettestrand og Tranum Strand næsten som naboer. Vi bruger selv meget af vores fritid i den omkringliggende natur, så vi ved, hvad der er praktisk at have på og med i rygsækken.
Vores primære tøjmærker er de to danske brands Y by Nordisk og det økologiske merinould-undertøj fra Woolbyelle, Lundhags og Pinewood fra vores naboland, Sverige, og engelske Montane.
Er du på to hjul og elsker mountainbiking, så har vi det amerikanske mærke Fox Racing på hylderne.
Vi har også et bredt udvalg af udstyr til, når maden skal nydes i naturen - alt lige fra termokander til kogesæt, bestik og frysetørret mad, når det skal gå lidt hurtigt med at få stillet sulten.
Planlægger du et længere op hold under den blå himmel, så byder vi også på et bredt udvalg af telte og tarps fra Nordisk og Vaude og soveposer samt liggeunderlag fra Nordisk, Vaude og Carinthia.
I vores fysiske forretning på Vestergade 1 i Fjerritslev gør vi en dyd ud af at begrænse brug af plastik - derfor får du en papirpose til dine varer.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi forretningen - der er altid kaffe på kanden.
Vi ses :-)
/Pernille og Jeppe Damsgaard