preload spinner

Myg og flåter - Nej tak!

Myggenet, myggespray, middel mod flåter, hængekøje med myggenet og ikke mindst skjorter med insekt-stop. Effektive midler mod ubehagelige kryb og insekter.

Hvornår er flåter aktive?

Flåter er typisk mest aktive i perioden maj til oktober, men man kan også opleve at se flåter i både april som november. Det afhænger af temperaturen.

Forebyg flåtbid

Flåter ses ofte i skov og hvor der er græsklædt vegetation. Er der vildt i området – rådyr, dådyr, kronvildt eller småvildt som harer og ræve, så kan du være sikker på, at der også er flåter. Derfor bør du tage tøj på, der dækker huden. Særligt omkring fødderne og benene. Derfor anbefaler vi, at du bruger lange bukser, strømper og støvler.

Desuden så er flåterne nemmere at se, hvis du har lyst tøj på.

Kan flåter overleve tøjvask?

Flåter kan godt overleve en tur i vaskemaskinen – men ikke hvis temperaturen overstiger 40 grader. Du skal selvfølgelig overholde tøjets vaskeanvisninger, så er det muligt med 60 grader, vil det være godt. Ellers kan du give tøjet en tur i tørretumbleren, det kan flåter nemlig ikke overleve.

Hvor hurtigt dør flåter?

Lader du tøjet ligge noget tid – eventuelt flere dage - inden, du tager det på igen, så overlever flåterne heller ikke.

Du kan også overveje at købe tøj, som er behandlet med insekt-stop. Både myg og flåter holder sig væk fra stoffets overflade.

Kan flåter sidde i håret?

Har du børn, så anbefaler vi, at du tjekker dit barn for flåter hver dag. Flåter kan godt sidde i håret hos børn. Flåter kan vandre rundt på kroppen i lang tid, for at finde et sted, hvor huden er tynd. Hos voksne er det ofte i albuen, på indersiden af underarmen, i knæhaserne og i lysken. Men en flåt kan i princippet bide sig fast alle vegne.

Hos børn finder man oftest flåterne i hovedet ved hårrødderne eller bag ørerne.

Hos hunde og katte har flåten en tendens til at bide sig fast i nakken eller under hagen.

Hvordan må flåtbid ikke se ud?

Når du har fjernet flåten, kan der være en lille, rød plet, som forsvinder igen af sig selv i løbet af kort tid. Hvis pletten ikke går væk, men i stedet breder sig og danner en rød ring rundt om bidstedet, skal du kontakte lægen. Et rødt, ringformet udslæt kan være et tegn på borrelia.

 

Sådan fjerner du en flåt eller tæge

For at fjerne en flåt sikkert, er det bedst at bruge et værktøj, der er beregnet til at fjerne flåter. Det er vigtigt at undgå at klemme eller knuse flåten, da den så kan sprede sit maveindhold, der kan indeholde bakterier. 
Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt ved hovedet. Træk langsomt opad mens du drejer rundt med dit værktøj Vi anbefaler, at du bruger en flåttang.

Når du har fjernet flåten, bør du rengøre bid-stedet med et desinficerende middel eller vaske det med varmt vand og sæbe.

 

Myggemiddel uden giftstoffer

Smidge-myggemiddel er det bedste flåt- og myggemiddel du kan finde. Smidge kan også bruges af gravide og børn under 3 år. Smidge er fuldstændig fri for DEET. DEET - oversat fra engelsk-N, N-Diethyl-meta-toluamid, også kaldet diethyltoluamid - er den ældste og mest almindelige aktive ingrediens i kommercielle insektmidler. Men det er forbudt at anvende i større doser, og det er noget kemi, man skal være påpasselig med.

Med dette myggemiddel fra Smidge, som også virker mod flåter og andre blodsugende insekter, er du helt sikker, at du undgår farlig kemi. Smidge indeholder nemlig hverken gas eller giftige tilsætningsstoffer, og så har midlet en behagelig duft.

Sov i det fri - uden myg

Hos Naturting har vi også et bredt udvalg af myggenet til hovedet. Et myggenet er uundværligt, når du skal gå en tur i skoven en sommeraften. Vi har også hængekøje med myggenet. Så kan du sove under åben himmel uden at blive forstyrret af myg og andre insekter.